Selchausdal Gods
- i vide rammer
Læs mere om Selchausdal Gods, stedets historie, arkitekturen og menneskerne
Selchausdal Gods
Læs mere om Selchausdal Gods, stedets historie, arkitekturen og menneskerne
I en bakkedal i det vestsjællandske istidslandskab ligger Selchausdal Gods. Fra godsets bygninger kan man nyde en fantastisk udsigt til den omgivende natur, bl.a. Tissø, som udgør en central del af Naturparken Åmosen.
Ved Tissø, som egentlig betyder ”den til guden (Tyr) viede sø” (Danske Stednavne, Gyldendals Røde Ordbøger), er der et rigt dyre- og fugleliv, og man kan bl.a. se rørhøge, sangsvaner, dværgterner og mange andefugle på forskellige tidspunkter af året her. Er man heldig, kan man i ny og næ se den sjældne fiskeørn svæve over godsets gårdsplads.
Selchausdal Gods hed i fordums tid Gundetved og blev første gang nævnt i historiske kilder i 1339. Godset var i 1400-tallet og helt frem til 1600-tallet ejet af Limbæk-slægten – en af datidens store adelsslægter.
I begyndelsen af 1600-tallet havde Gundetved tyske ejere for en kort bemærkning, men endte til sidst i hænderne på rentemester Henrik Müller. Han var gode venner med Corfitz Ulfeldt, og fik igennem dette bekendtskab foranledning til at svindle Kronen for et enormt beløb. Ved Henrik Müllers død arvede hans søn Frants Müller godset.
Herefter havde Gundetved skiftende ejere, hvoraf et par var borgerlige, og én enkelt (Brostrup Albertin (1660-1726)) var venner med den dengang siddende konge Christian V og uvenner med dennes efterfølger og søn, kong Frederik IV.
I 1782 købte Christian Andreas Selchau, der var af tysk slægt, Gundetved. Han var en velhavende og driftig mand, og han brugte gerne sine penge på forbedringer på den nyindkøbte ejendom. I 1799 opkaldte han Gundetved efter sig selv, og godset har herefter heddet Selchausdal.
Efter Christian Andreas Selchaus død i 1816 gik gården i arv i forskellige led i familien. Selchausdal har bl.a. været ejet af mange virksomme kvinder, der alle har sat deres præg på, hvordan gården ser ud i dag.
Én af disse kvinder var Christian Andreas Selchaus barnebarn Michelle Christiane Selchau. Hun oprettede Den Milde Stiftelse, der fungerede som pensionsordning for kvinder – fortrinsvis kvinder, der havde arbejdet på godset. Dette på en tid, hvor ikke-velhavende, enlige kvinder var meget dårligt stillet i alderdommen. Hun byggede i den forbindelse Selchaushus i 1896, som i mange år fungerede som bolig for kvinderne
under Den Milde Stiftelse.
Selchaushus er fortsat en del af Selchausdal Gods og fungerer i dag som udlejningshus.
Selchausdal forblev i Selchau-familien endnu en generation efter Michelle Christiane Selchau, hvorefter godset blev solgt til generalkonsul H. O. Lange. Han testamenterede Selchausdal til en fond ved sin død i 1961. Godset blev i 1985 erhvervet af familien Vagn-Jensen, som nu har ejet godset i tre generationer.
I dag er Selchausdal fortsat et levende sted med mange besøgende og en god håndfuld trofaste medarbejdere. Godsdriften består af otte driftsgrene, som alle tager afsæt i historie, kigger ind i fremtiden og er med til at sikre, at Selchausdal stadig kan være et lokalt omdrejningspunkt.
De otte driftsgrene er: landbrug, skovbrug, husudlejning, jagt, fiskeri, event, vinsalg og energi.
Læs mere om vores events på Instagram og LinkeIn eller her. Kontakt administration@selchausdal.dk, hvis du er interesseret i at tage en snak om vores vine eller events.
Har du spørgsmål til udlejning af huse, jagt, fiskeri, landbrug og energi kan du kontakte os på drift@selchausdal.dk.
Grundstenen til det Danmark vi kender i dag, blev født ud af området, hvor Selchausdal Gods ligger. Fra arkæologiske fund er det fastslået, at der har været liv her siden bondestenalderen, op gennem oldtiden,
over vikingetiden og over i middelalderen.
Området har været et magtcentrum – ikke mindst pga. placeringen ved Tissø.
Der er fundet massevis af offergaver i Tissø, og søens kultiske betydning har formentlig været en understøttende faktor for områdets herskere, der påviseligt har været meget magtfulde og velhavende.
Ved Tissø er bl.a. spor efter en stor bebyggelse og et handelscenter fra vikingetiden, der højst sandsynligt har været iblandt Nordeuropas største og rigeste.
I middelalderen var området også et centralt punkt for den danske magtelite. Bisp Absalons bror Esbern Snare byggede borgen Kalundborg, og hurtigt voksede byen, der fik samme navn, rundt om borgen. I 1300-tallet fungerede byen som Danmarks administrative centrum,
og kan derfor betagnes som datidens hovedstad.
Esbern Snare, Absalon og Kong Valdemar Den Store voksede alle op sammen i området. Både Esbern Snare og Bisp Absalon støttede loyalt kongen på hver deres måde i hans virke som landets overhoved.
Esbern Snare og Absalon var af Hvide-slægten, som var en magtfuld og allestedsnærværende adelsslægt i området i godt 300 år. fra år 1000 til omkring 1300-tallet. Måske derfor kan vi godt 800 år senere endnu finde spor i landskabet efter dem i form af kirker, bygninger og byer.
Hovedbygningen er bygget i nederlandsk renæssancestil, og er et så godt og velbevaret eksempel herpå, at den i 1970’erne blev fredet. Hovedbygningen erstattede i 1856 den daværende hovedbygning i bindingsværk, som erstattede den oprindelige hovedbygning i slutningen af 1600-tallet.
Den nuværende hovedbygning er opført af Andreas Christian Selchaus under ledelse af arkitekt J. D. Herholdt, som bl.a. også opførte Universitetsbiblioteket i Fiolstræde og Odense Rådhus.
Driftsbygningerne har haft mange funktioner i årenes løb. Her har været plads til folk og fæ, opbevaring og forarbejdning af afgrøder og opstaldning af herskabets heste. De har været brugt til medarbejderboliger, værksted og redskaber.
I dag bruges mange af vores driftsbygninger til vores events, og for os er det netop her, den bedste og mest autentiske stemning lever. Læs mere om vores bygninger og lokaler her.
