Selchausdal Gods
- i vide rammer
Læs mere om Selchausdal Gods, stedets historie, arkitekturen og menneskerne
Selchausdal Gods
Læs mere om Selchausdal Gods, stedets historie, arkitekturen og menneskerne
I en bakkedal i det vestsjællandske istidslandskab ligger Selchausdal Gods. Fra de øverste etager rundt omkring på godset kan man nyde udsigten til Tissø, som udgør en central del af Naturparken Åmosen.
Ved Tissø er der et rigt dyre- og fugleliv, og man kan bl.a. se rørhøge, sangsvaner, dværgterner og mange forskellige andefugle på forskellige tidspunkter af året her. Er man heldig, kan man endda se den sjældne fiskeørn svæve over området og nu og da over godsets gårdsplads.
Selchausdal Gods hed i fordums tid Gundetved og blev første gang nævnt i historiske kilder i 1339. Godset var i 1400-tallet og helt frem til 1600-tallet ejet af Limbæk-slægten – en af datidens store adelsslægter.
I begyndelsen af 1600-tallet var Gundetved underlagt tyske ejere for en kort bemærkning, men endte til sidst i hænderne på rentemester Henrik Müller Gundetved. Han var gode venner med Corfitz Ulfeldt, og fik igennem dette bekendtskab foranledning til at svindle Kronen for et enormt beløb. Ved hans død arvede hans søn Frants Müller godset.
Herefter havde Gundetved skiftende ejere, hvoraf et par var borgerlige,
og én enkelt (Brostrup Albertin (1660-1726)) var venner med den dengang siddende konge Christian V.
I 1782 købte Christian Andreas Selchau, der havde tysk blod i årene, Gundetved. Han var en velhavende og driftig mand, og han brugte gerne sine penge på forbedringer på sin nyindkøbte ejendom. I 1799 opkaldte han Gundetved efter sig selv, og godset har herefter heddet Selchausdal.
Efter Christian Andreas Selchaus død i 1816 gik gården i arv i forskellige led i familien. Selchausdal har bl.a. været ejet af mange virksomme kvinder, der alle har sat deres præg på, hvordan gården ser ud i dag. Bl.a. oprettede Michelle Christiane Selchau, som var barnebarn til Christian Andreas Selchau, Den Milde Stiftelse, der fungerede som en slags pensionsordning for kvinder – fortrinsvis kvinder, der havde arbejdet på godset. Hun byggede i den forbindelse Selchaushus i 1896, som endnu hører under godset. Godset forblev i Selchau-familien endnu en generation efter Michelle Christiane Selchaus, hvorefter det blev solgt til generalkonsul H. O. Lange.
Ved sin død i 1961 testamenterede han Selchausdal til en fond.
Godset blev i 1985 erhvervet af familien Vagn-Jensen.
I dag er Selchausdal fortsat et levende sted med mange besøgende og en god håndfuld trofaste medarbejdere. Godsdriften består af otte driftsgrene, som alle tager afsæt i historie, kigger ind i fremtiden og er med til at sikre, at Selchausdal stadig kan være et lokalt omdrejningspunkt.
De otte driftsgrene er: landbrug, skovbrug, husudlejning, jagt, fiskeri, event, vinsalg og energi.
Læs mere om vores events på Instagram eller her. Kontakt administration@selchausdal.dk, hvis du er interesseret i at tage en snak om vores vine eller events.
Har du spørgsmål til udlejning af huse, jagt, fiskeri, landbrug og energi kan du kontakte os på drift@selchausdal.dk.
Hovedbygningen er bygget i nederlandsk renæssancestil, og er et så godt og velbevaret eksempel herpå, at den i 1970’erne blev fredet. Hovedbygningen erstattede i 1856 den daværende hovedbygning i bindingsværk, som erstattede den oprindelige hovedbygning i slutningen af 1600-tallet.
Den nuværende hovedbygning er opført af Andreas Christian Selchaus under ledelse af arkitekt J. D. Herholdt, som bl.a. også opførte Universitetsbiblioteket i Fiolstræde og Odense Rådhus.
Driftsbygningerne har haft mange funktioner i årenes løb. Her har været plads til folk og fæ, opbevaring og forarbejdning af afgrøder og opstaldning af herskabets heste. De har været brugt til medarbejderboliger, værksted og redskaber.
I dag bruges mange af vores driftsbygninger til vores events, og for os er det netop her, den bedste og mest autentiske stemning lever.
